Aktuel undersøgelse

Baseret på den tidligere spørgeskemaundersøgelse laves nu en opfølgende undersøgelse, som skal forbedre vores viden om lavfrekvent støj og infralyd.

Formål og problemstillinger

Undersøgelsen skal vise om der i de enkelte tilfælde forekommer lyd, der kan forklare generne, og i givet fald, hvilke frekvenser og niveauer, der er tale om. Det er også hensigten at undersøge mulige årsager til, at visse personer kan høre og føle sig generet af disse lyde, medens andre ikke påvirkes.

Der kan findes flere forskellige årsager til, at visse mennesker kan blive mere påvirkede end andre. I det følgende nævnes nogle mulige årsager:

  • Enkelte mennesker har muligvis en ekstremt god hørelse ved de lave frekvenser. Vort kendskab til menneskers hørelse i lavfrekvens- og infralydområdet er baseret på undersøgelser af relativt få mennesker, og audiologiske kliniske undersøgelser omfatter normalt ikke hørelsen ved disse frekvenser.
  • Der findes data, som tyder på, at nogle mennesker kan have en særligt god hørelse overfor ganske bestemte frekvenser. Hvis de samme frekvenser findes i disse personers daglige omgivelser, vil personerne muligvis være generet af dem.
  • Enkelte mennesker kan opfatte lyd lige over høretærskelen som meget kraftig. Denne unormale øgning af lydens styrke (såkaldt recruitment) forekommer oftest hos personer med høretab, men kan også forekomme hos normalthørende. Som regel sættes dette problem i forbindelse med lyd indenfor højfrekvensområdet. Vi mangler viden om, hvorvidt det også kan være et problem indenfor lavfrekvensområdet.
  • Der kan også være tekniske årsager til, at man ikke gennem målinger har kunnet påvise lyd, som kan forklare den gene, som den klagende føler. Generelt er det svært at måle lave lydtryksniveauer, ikke mindst indenfor infralyd- og lavfrekvensområdet, hvor baggrundstøj, for eksempel fra vinden, ofte forstyrrer målingerne.
  • Et andet problem er, at lyde i dette frekvensområde ofte forstærkes eller dæmpes i lukkede eller delvist lukkede rum på grund af resonansfænomener. Dette fører til vidt forskellige lydtryksniveauer på forskellige steder i rummet. Den målemetode, som anbefales af Miljøstyrelsen, er ikke tilstrækkelig specifik til med rimelig sikkerhed at finde de højeste niveauer, som personer udsættes for i et rum.
  • Man kan heller ikke udelukke, at den gene, som en person føler, ikke skyldes en fysisk lyd. En anden årsag til lydfornemmelse kan være tinnitus. Tinnitus forbindes ofte med høje frekvenser, og vi ved for lidt om, hvorvidt tinnitus også findes ved lave frekvenser - og i givet fald, hvor udbredt det er.

Metode

Undersøgelsen omfatter 20 personer udvalgt tilfældigt blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen vil omfatte grundige støjmålinger på de steder, hvor generne findes, samt detaljerede undersøgelser af de generede personers hørelse, dels på en audiologisk klinik, dels på Aalborg Universitet.

Målingerne bliver udført efter aftale med den klagende. Vi vil dels måle efter den metode, som foreskrives af Miljøstyrelsen, dels efter nogle andre reviderede metoder. Støjen analyseres siden nærmere på Afdeling for Akustik.

Undersøgelserne af de generamte personers hørelse og lydopfattelse kommer dels til at foregå på en audiologisk klinik i Aalborg, hvor der udføres en normal undersøgelse af hørelse og ligevægtssans, dels på Aalborg Universitet, hvor vi undersøger hørelsen ved lave frekvenser og studerer opfattelse af lyd med forskellig styrke. De generede personer kommer også til at lytte til forskellige lavfrekvente lyde og angive, hvilke de kan høre og genkende. Undersøgelserne ved Aalborg Universitet kan kun gennemføres takket være et specielt lavfrekvensrum. I rummet gør computerstyrede højttalere det muligt at kontrollere lydfeltet fuldstændigt i hele lavfrekvens- og infralydområdet ned til under 1 Hz. Det har ikke været muligt tidligere.

Forventede resultater

Undersøgelsen vil give ny viden om lavfrekvent støjs og infralyds virkning på mennesker. Desuden kan resultaterne fra de enkelte tilfælde give de generede personer og myndighederne grundlag for opsporing og dæmpning af kilden. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2006, og slutrapporten forventes i løbet af sommeren 2006.

Før man kender resultaterne, er det svært at gætte på, hvordan de kan anvendes mere generelt i praksis. Blandt mulighederne er naturligvis forbedrede målemetoder og ændrede grænseværdier. Hvis problemerne viser sig udelukkende at skyldes en særlig følsomhed hos ganske få personer, kan det måske ikke retfærdiggøre, at de generelle grænser sænkes. Alligevel kan en bedre forståelse måske føre til metoder og løsninger, som kan afhjælpe generne i de enkelte tilfælde. I mange tilfælde er den støjplagede person, eller måske endda en påstået "støjforurener", ikke uvillig til at betale for en løsning, hvis de bare vidste, hvordan sagen skulle gribes an.