Ikke infralyd, men lavfrekvent støj

I de seneste år har vindmøller og mindre kraftvarmeværker ofte været under mistanke for at udsende infralyd, som angiveligt skulle genere beboere i nærheden. Infralyd er meget dybe toner - som de dybeste orgeltoner eller endnu dybere.

Elsam Engineering A/S og Aalborg Universitet har netop afsluttet en undersøgelse af dybe lyde fra vindmøller og kraftvarmeværker. Elsam Engineering har lavet målingerne, og Aalborg Universitet har analyseret og kommenteret dem i en netop udkommet rapport1. Der er lavet 12 målinger i boliger og kontorer. Støjkilderne er enten én eller flere vindmøller (0,6-2,75 MW), nærmeste i en afstand af 90-525 m, eller kraftvarmeværker (8-260 MW), afstand 26-700 m.

I ingen af tilfældene blev der fundet så høje niveauer af infralyd, at man vil forvente gener derfra. Infralyd kan høres, hvis den er kraftig nok, og så opfattes den nærmest som en trykken for ørerne, hvilket er meget generende. Men så høje niveauer var der altså ikke i de målte tilfælde.

Til gengæld blev der i undersøgelsen fundet en del lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj lyder som en buldren som fra fjern trafik, de dybe bastoner i musik eller langsomt-gående motorer og kompressorer. I nogle af de målte tilfælde var den lavfrekvente støj så kraftig, at alle ville være stærkt generet, hvis de havde lyden i deres bolig. I andre tilfælde var den så svag, at kun folk med en meget god hørelse ville kunne høre den. Niveauet afhang af værkets/møllens størrelse, afstand og vindhastighed.

For personer, som generes af dybe lyde kan det naturligvis være ligegyldigt, om teknikerne kalder støjen for infralyd eller lavfrekvent støj. Men målemetoderne og grænseværdierne er forskellige, så det er vigtigt, at man ikke kaster sig over det forkerte, når man skal vurdere en situation. Og i tilfælde med vindmøller og kraftvarmeværker er det altså mest sandsynligt, at det ikke er infralyd men lavfrekvent støj, der kan genere.

Undersøgelsen blev financieret af PSO-F&U-ordningen og Aalborg Universitet.

 

Aalborg 6. juni 2005

Christian Sejer Pedersen, civilingeniør

Henrik Møller, professor, lic. techn.

                                                                              

1Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet 2005, ISBN 87-90834-74-7.

Rapporten kan downloades her (11,2 MB. Højreklik for at åbne eller gemme) eller fås tilsendt ved henvendelse til Afdeling for Akustik på telefon 9635 8710, email acoustics@acoustics.aau.dk


 

Flere detaljer

Om infralyd og lavfrekvent støj

Betegnelsen lavfrekvent bruges om dybe lyde i frekvensområdet 20-200 Hz, mens endnu dybere lyde (under 20 Hz) kaldes infralyd. Selvom menneskets hørelse generelt ikke er ret følsom overfor dybe toner, er det muligt at høre infralyd - bare niveauet er højt nok. For både infralyd og lavfrekvent støj gælder det, at lyden ofte er generende, når bare den er hørbar.

Bygninger o.lign. isolerer som regel dårligt overfor disse dybe lyde, så hvis lyden skal dæmpes, er det nødvendigt at gøre noget ved selve lydkilden. Målinger af Infralyd og lavfrekvent støj skal foretages indendørs, da det som regel er her, hvor andre lyde ikke er så kraftige, at folk er generede. Desuden kan man ofte finde højere niveauer indendørs sammenlignet med udendørs, idet selve rummet kan forstærke støjen i nogle positioner.

Læs mere om lavfrekvent støj, infralyd og hørelsen afsnit 1 i rapporten samt på Fakta om lyd. Læs mere om lyd generelt på Lidt om lyd - uden formler.

 

Eksempel på måling

Denne figur viser et såkaldt spektrogram af støjen målt i en bolig beliggende ca. 60 m øst for et kraftvarmeværk. Et spektrogram viser løbende niveauerne af forskellige frekvenskomponenter over tid, således at variationer i en lyd kan identificeres. Niveauerne i dette spektrogram er vægtet i forhold til den normale høretærskel, således at farverne indikerer, hvor hørbare de forskellige frekvenskomponenter er, og ikke hvor kraftige de er rent fysisk.  Det betyder, at den gule farve (0 dB) angiver frekvenskomponenter, som er lige akkurat hørbare, mens mørkerød gående mod sort (mindre end -15 dB) angiver frekvenser, som er betydeligt under den normale høretærskel.

Det ses, at der findes en lige akkurat hørbar 76 Hz tone, som er nogenlunde konstant over hele måleperioden, mens en anden tone omkring 54 Hz kommer og forsvinder under måleperioden.

 

Om måling af lyd i rum

Når lyd udbreder sig i et rum, reflekteres den fra vægge, loft, gulv og større møbler. Nogle steder forstærker refleksionerne lyden, og andre steder i rummet blive lyden svagere. Man kan altså få forskellige værdier, alt afhængigt af, hvor i rummet man måler. Dette gælder især, når der er tale om rene toner og lave frekvenser. Miljøstyrelsen har opstillet regler for, hvor man skal måle, men rapporten viser, at man måske får for lave værdier, når man måler efter disse regler. En nærmere undersøgelse af disse forhold er sat i gang på Aalborg Universitet.

 

Projekt om særligt generede personer

I nogle tilfælde klager personer over generende infralyd eller lavfrekvent støj, selvom andre mennesker ikke er generet og måske slet ikke kan høre støjen. Hvis der er lavet målinger, viser de som regel kun ret lave niveauer. Og ofte er der heller ikke nogen kendt støjkilde.

Ud af godt 200 tilfælde af denne art er udvalgt 22 til en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal vise, om disse personer har en meget bedre hørelse end normalt, hvilke frekvenser og niveauer, der generer dem - eller om det måske slet ikke er støj i omgivelserne, der er årsag til generne. De sidste undersøgelser blev lavet i første halvdel af 2006, og slutrapporten forventes færdig i efteråret 2006.

Denne undersøgelse vedrører altså ikke specielt støj fra kraftvarmeværker eller vindmøller. Men det kan selvfølgelig godt være, at den i nogle tilfælde kommer fra disse kilder.

Læs mere om denne undersøgelse her.