Baggrund

Der rapporteres om klager over lavfrekvent støj og infralyd fra det meste af den vestlige verden. Fra de enkelte tilfælde kan man udlede et gennemgående mønster. Personerne fortæller, at de er stærkt generet, irriteret eller ligefrem plaget, selvom det målte A-vægtede lydtryksniveau er lavt og ofte under de forskellige landes grænseværdier. Efter lang tids påvirkning beskrives ofte symptomer som voldsom træthed, smerte eller tryk på trommehinden og i hovedet, vibrationer i kroppen, kvalme og svimmelhed. Desuden fortæller personer, at de har svært ved at falde i søvn, at de vågner om morgenen uden at være udhvilede, og at koncentrationsevnen forstyrres, for eksempel når de læser eller arbejder. Lyden beskrives typisk som en rumlende, pulserende støj som fra en maskine i tomgang et stykke væk.

Der findes en lang række lydkilder, som udsender lavfrekvent støj. De mest almindelige er ventilationsanlæg, kompressorer, dieselmotorer, pumper og musikanlæg. I modsætning til lyd med høje frekvenser dæmpes lavfrekvent lyd og infralyd kun lidt af forhindringer som vinduer, bygninger og støjskærme, ligesom dæmpningen ved udbredelse igennem luften og over terræn er mindre. Resultatet er, at en støjkilde, som udsender infralyd eller lavfrekvent støj, kan opfattes og være generende længere væk fra kilden, end hvis der havde været tale om højere frekvenser.

I Danmark har der været en del klager over lavfrekvent støj og infralyd til de lokale myndigheder. Da problemerne ikke kunne løses ved brug af de traditionelle grænseværdier for det A-vægtede lydtryk, udgav Miljøstyrelsen i 1997 en orientering med særlige målemetoder og supplerende og lavere grænseværdier til brug ved vurdering af lavfrekvent støj og infralyd. ("Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø", Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 9, 1997).

Alligevel er der flere, som stadig mener sig generet af infralyd og lavfrekvent støj. Information om disse tilfælde er siden 1998 blevet indsamlet ved Afdeling for Akustik på Aalborg Universitet. I alt er der indsamlet data om lydens forekomst, gene og andet besvær gennem spørgeskemaer fra 203 personer, som føler sig generet af disse typer brummende lyde.

Klik her for at se resumé af rapport om spørgeskemaundersøgelsen.